Tyskland og Oestrig 2016

Krumbach-Kappl-Berlin

Årets sommerferie gik sydpå, først til Krumbach ikke langt fra Legoland, her havde vi to overnatninger. Derefter kørte vi til Kappl i Tyrol i Østrig. Her var vi 5 overnatninger - hvilket ikke helt var nok. Derefter kørte vi til Berlin hvor vi også havde to nætter inden det var tid til at tage hjem.


Onsdag d. 20. juli

Vi stod MEGET tidligt op, kl. 0.25, og kørte hjemmefra kl. 0.50. Turen til Gedser gik godt, og vi kom frem 20 min. før færgen sejlede. Søren fandt hurtigt et sted og ligge, men Pernille og ungerne prøvede at slappe lidt af og gå rundt og kiggede på færgen. Efter knap 2 timer var vi ovre og tilbage i bilen. Vi kom hurtigt ud på motorvejen, og så gik det ellers mod syd. Ungerne sov lidt, men allerede meget tidligt kom solen ind af ruderne og det var ikke længere muligt at sove.

Vi holdt nogle hvil undervejs, bl.a. for at spise morgenmad. Omkring kl. 11 nåede vi frem til Leerstetten sluse, som er den sluse på Donau som har det største fald. 25 m. med kun brug af genbrugsvand fra 3 store reservoirer.  Vi var heldige at der netop som vi kom skulle et flodkrydstogt skib igennem. Vi kunne dog ikke komme tæt på men ved at gå rundt om slusen fornemmede vi størrelsen, og vi kunne se hvordan reservoirerne blev tømt.

Efter vi havde spist frokost, kørte vi videre, og med kun et enkelt stop nåede vi frem til Hotel Diem i Krumbach lidt over kl. 15. Vi fik et familieværelse, med 5 senge i et rum, badeværelse og et lille køkken. Det var ganske udmærket. Efter vi havde pakket ud, gik vi en tur rundt i byen, fik en is og fik handlet lidt – samt fundet et pizzeria, hvor aftensmaden blev købt.

Efter spisning, hyggede vi lidt inden det var tid til at sove. Vi var alle meget trætte.


Torsdag d. 21. juli

Vi stod op, spiste morgenmad, og kom afsted mod Legoland, hvor vi efter en større omkørsel kom frem ca. 10.40. Vi kom ind på vores sæsonpas fra Legoland Billund, og fik dannet os et overblik ved at tage Legotårnet. Derefter var det rundt og prøve en masse ting, meget var det samme som i Billund. Der var dog lidt færre aktiviteter, og miniland var lidt mindre, men det der var, var vokset en smule, både i størrelse og vildhed. Der var ikke specielt meget kø – den længste kø var da der kom et tordenvejr ind over og alle aktiviteter lukkede ned – heldigvis stod vi i tørvejr. Kamilla måtte prøve det meste til stor glæde for hende. Vi spiste frokost på en bænk og aftensmaden blev en schnitzel – som var rigtig god. Ungerne var meget begejstret for Legoland Tyskland, og ikke mindst for at Pernille prøvede næsten alt – selv Extreem raceres – hele to gange – første og sidste – den var rædselsfuld!!!!!

Vi blev der næsten til lukketid, hvorefter vi kørte tilbage til Krumbach, fik en is, og så var det i seng.


Fredag d. 22. juli

Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og kom afsted lidt i 9. Vi kørte først hen og handlede det mest nødvendige inden vi kørt mod Breitachklamm hvor Søren havde fundet en vandresti vi skulle prøve. Vi ankom og blev vinket hen på en parkeringsplads med tysk grundighed, ingen skulle tage en anden plads end den angivne!!!. Det kostede i alt 11 euro for vores familie at komme ud og vandre, og det var der ikke noget at sige til, da der helt sikkert skulle bruges en del på vedligehold af den sti som gik langs Breichtack elven. Det var en smuk og interessant tur, både op og ned og op og ned. Den første lange del gik langs elven, hvorefter vi vendte rundt og gik tilbage gennem skoven. Vi havde regnet med en 1½ times tur, men det endte med at den tog ca. 2½ time. Mikkel klarede det uden problemer, men Kamilla blev lidt træt til sidst (og midt i det hele). Vi kom godt svedige (specielt Pernille) tilbage til bilen.

Vi kørte videre mod Østrig – vi havde valgt den korte rute i stedet for den hurtige – og det var gennem / over bjergene. Men det var også en smuk og fantastisk tur. Vi nåede frem kl. 16.50 og blev indkvarteret – i en dejlig lejlighed med udsigt over bjergene, 3 værelser, to toiletter og et bad, samt køkken og to balkoner. Vi fik hurtigt pakket ud og kørte ud for at handle. Så hjem og lave mad og spise inden det var tid til at komme i seng.


Lørdag d. 23. juli

Vi vågnede til normal tid og stod op, spiste morgenmad og kørte til Ischgl, hvor vi tog gondol liften op – en tur på 25 min. Derfra gik vi over og tog endnu en lift – denne gang en stolelift – oppe på toppen var der lidt koldt, og Kamilla frøs meget, så Pernille og hun tog stole liften ned, mens Søren og Mikkel gik rundt på toppen. De nåede både at gå på sneen og krydse grænsen til Schweitz. Imens gik Kamilla og Pernille lidt rund, men til slut blev Kamilla så utålmodig at de endte med at tage gondolliften ned til bilen hvor de startede på frokosten. Kort efter kom Søren og Mikkel.

Da alle havde fået spist kørte vi tilbage gennem Kappl til See hvor vi købte ind til de næste par dage. Tilbage på hotellet pakkede vi ud inden vi kørte ned til kabelbanen i Kappl, som vi tog op – ungerne gad ikke og ville hellere slappe af derhjemme. Ved toppen lå en legeplads og en træklatre bane – trods regnvejr og modvilje mod at komme derop var ungerne ikke til at drive ned igen. Hjemme igen gik først Pernille en tur, og så Søren mens ungerne slappede af. Efter aftensmaden hyggede vi inden det var sengetid.


Søndag d. 24. juli

Ungerne vågende meget tidligt – vi skulle ud og klatre i trætoppe og de glædede sig, vi havde fundet et sted i Serfaus, X-Trees, som skulle have noget for alle aldersgrupper. Vi kom afsted og var fremme omkring kl. 9 og tjekkede ind som andet hold og den første times tid havde vi det næsten for os selv, det var fantastisk. Vi startede på en blå bane som vi alle 4 gennemførte – derefter måtte Pernille sige stop – det var ikke noget for hende. Kamilla måtte prøve de gule (meget nemme) og blå (lidt udfordrende), mens Mikkel også måtte prøve rød (udfordrende) og sort (meget udfordrende) – han var lige 1,5 m. med meget rank ryg og sko, og sort var fra 1,5 m. Kamilla prøvede gul, som hun efterhånden lærte at klare alene, de var lavet sådan at de voksne kunne hjælpe til fra jorden. Hun var desuden flere gange med i den blå sammen med Søren og Mikkel – hun klarede det fantastisk. En enkelt gang kom hun ikke helt over på en af svævestykkerne, så hun måtte hentes ind af en medarbejder. Det skræmte hende dog ikke, så hun ville mere.

Efterhånden blev hun træt og ville hellere lege på legepladsen, så hun fik udstyret af ligesom Pernille. Søren og Mikkel fortsatte og nåede at prøve alle baner på nær en enkelt sort (der var to), som de valgte fra. Mikkel kunne slet ikke få nok, og ville ikke hjem, så han og Søren fortsatte til kl. 16.30, mens Pernille og Kamilla slappede af og legede på legepladsen.

Vi kørte direkte hjem, lavede aftensmad og så billeder fra turen, inden det var tid til at komme i seng


Mandag d. 25. juli

Ungerne stod op til normal tid, og vi dasede lidt inden vi gjorde os klar til at gå en tur i området som Søren havde fundet – det var ”bare” en lille kort tur – som tog næsten 2 timer, op af små stier til udspring fra et vandfald. Det var en hård tur, men også meget smuk – trods til tider to sure unger.

Hjemme igen spiste vi frokost inden vi om eftermiddagen kørte til Ischgl hvor vi først gik i svømmehal – noget ungerne var vilde med. Det var dog ikke så stort et sted så vi var der ikke så længe. Efter turen gik Søren og ungerne op til en hængebro. Pernille gik en del af vejen, men ville helst ikke med ud til broen.

Nede igen handlede vi lidt inden vi kørte tilbage til lejligheden, spiste, hyggede og slappede af inden vi gik i seng.


Tirsdag d. 26. juli

Igen var ungerne tidligt oppe. Vi tog en lang køretur op på toppen af Silvretta strasse, hvor der var et stort vandreservoir. Oppe på toppen gik vi en lang tur og kom meget tæt på køerne, hvilket Kamilla ikke var så begejstret for. Herefter kørte vi en tur ned på den anden side, 15 km. med 30 hårnålesving – vi vendte om lige inden vi kom ned, og kørte op igen. Her fandt vi en parkering lidt væk fra vejen, hvor der var nogle gode vandrestier, det blev dog ikke til så meget da Kamilla var noget hys. Det endte med at Søren gik op til dæmningen på toppen mens Pernille og ungerne kørte derop. En tur der var estimeret til 2 timer, men vi nåede kun lige op, få noget at spise og en is inden han dukkede op efter lidt over en time.

Vi kørte ned, til Galtür hvor vi fik lidt at spise – det var meget dyrt på toppen, og derefter i svømmehal, denne gang en lidt mere børnevenlig af slagsen.

Om eftermiddagen var vi lige forbi lejligheden inden vi kørte til See hvor vi fik tanket til turen, handlet og fandt et pizzaria hvor vi spiste aftensmad. Herfra var det hjem og pakke, og sove.


Onsdag d. 27. juli

Vi stod op, fik pakket færdig og kørte kl. ca. 8. Da vi nåede til grænsen var der lidt kø ved paskontrollen, ellers gik det meget godt op af med kun lidt kø, og nogle enkelte pitstops, bl.a. frokost på Burger King og en tankning, inden vi ramte Berlin i myldertiden. Vi var på hotellet kl. ca. 17.15, fik tjekket ind og lejet en parkeringsplads inde i baggården til hotellet, det var lidt snævert, men vi skulle først have bilen ud når vi skulle hjem.

Da vi havde fået pakket ud gik vi ned til den sønderskudte kirke som lå knap 1 km. fra hotellet, samtidig var der lige overfor et indkøbscenter hvorfra man kunne kigge ind i zoologisk have, så det gjorde vi. På vej hjem fandt vi et pizzaria, hvor vi spiste inden det var hjem og lægge Kamilla som bestemt ikke ville sove. Pernille og Mikkel gik ud for at finde et sted og handle imens. Vi havde fået værelse ud til vejen, så vinduerne skulle lukkes og der blev hurtigt meget varmt på værelset.


Torsdag d. 28. juli

Ungerne vågende tidligt pga. varmen så vi tog alle et bad inden vi spiste morgenmad kl. 8. Herefter tog vi ind til mod byen. Først købte vi et dagskort så vi kunne tage alt offentligt transport hele dagen, derefter fandt vi bus nr. 100 som kørte næsten forbi vores destination – problemet var bare at vi alligevel kørte for langt, så vi måtte have U-bahn tilbage. Vi landede på Ritter Sport museet lidt over 10, specielt Mikkel var i den 7. himmel over alt det chokolade. Da vi havde gået lidt rundt fik ungerne lov til at ”lave” deres egen Ritter Sport, dvs. vælge hvilke smag der skulle i – Kamilla valgte jordbær og vingummibamser og Mikkel valgte Chili og smarties. Vi gik en lille tur inden vi kom tilbage og hentede de to færdige Ritter Sport.

Vi gik ned til Check Point Charlie, men begge unger var ved at være trætte og sultne, så vi tog U-bahn lidt inden vi fandt en lille kiosk og fik lidt at spise. Derfra var det S-bahn til Potzdammer Platz hvor vi så lidt af muren og et gammelt vagttårn. Herefter til Brandenburger Tor inden vi tog en bus til Alexander Platz hvor vi var inde og se den del af Aquarium der kunne ses fra Radisson blu. Vi tog en lille pause inden vi kørte med Tram – dog kun kort, da det tog meget lang tid. Vi tog tilbage til Ritter Sport museet hvor vi havde lovet ungerne et stykke kage. Kamilla ville dog hellere have en is. Efter det besøg tog vi bussen hjem – med to meget trætte børn.

Da vi havde slappet lidt af gik vi ud for at finde et sted og spise, det blev til pizzaria endnu engang. Tilbage på hotellet spillede Søren og Mikkel kort i morgenmadsrestauranten mens Pernille prøvede at lægge en meget modvillig Kamilla. Der var endnu engang meget varmt på værelset


Fredag d. 29. juli

Ungerne vågende tidligt, så vi brugte tiden på at pakke indtil vi kunne spise morgenmad kl. 8. Kort efter fik vi pakket bilen og kørte mod Potzdam. Fremme fandt vi et sted og parkere og gik en tur i byen.

Vi kørte op til et af slottene, hvor vi tog en hestevogn rundt i Postdam, selvom Kamilla syntes det var kedeligt, var det en rigtig god tur som varede ca. 1 time.

Vi kørte ned til byen igen, fik lidt at spise inden turen gik mod Rostock – først af de små veje da vi havde hørt der var kø, senere på motorvejen. Turen gik derefter smertefrit, og vi var hurtigt fremme i Rostock, hvor vi fik handlet lidt inden vi besluttede os for at forsøge at tage en tidligere færge, dvs. kl. 17 i stedet for kl. 19, desværre lykkedes det ikke, så vi kom til at holde temmelig længe på færgelejet. Endelig kom færgen, og vi kom over – dog ikke uden ballade, Kamilla var meget tørstig (trods at vi havde drukket lige inden vi kom om bord) men vi havde glemt pungen i bilen, så der var ikke noget at gøre.

Endelig var vi i havn, og kom af som nogle af de sidste :-O og med paskontrol tog det temmelig lang tid inden vi kom hjemad. Heldigvis faldt begge unger hurtigt i søvn, så de opdagede ikke køen ved Køge – den første rigtige kø på hele turen. Vi var hjemme ca 23.20 og meget trætte efter en dejlig ferie 


Generelt

Herunder ses forskellige billeder af de steder vi boede og ikke mindst udsigten.