Sommerferie_2017

Sommerferie 2017

Onsdag d. 5. juli

Kamilla, Søren og Pernille startede hjemmefra tidligt om morgenen. Bilen var pakket, og alle klar. Vi kørte til Odense hvor Søren blev sat af, så han kunne arbejde, mens Pernille og Kamilla fortsatte til mormor i Kolding.

Kamilla, mormor og Pernille hyggede og kørte en tur til Middelfart hvor de spiste frokost. Da de var tilbage i Kolding kørte Pernille mod Glamsbjerg mens mormor og Kamilla hyggede. I Glamsbjerg hentede Pernille Mikkel som havde været på Karatelejr siden mandag. De kørte derfra og til Odense hvor Søren blev hentet og så tilbage til Kolding, hvor der blev hygget inden alle gik tidligt i seng.


Torsdag d. 6. juli

Vi stod tidligt op, og spiste morgenmad, så vi var klar til at køre mod Heidepark kl. 6.30. Turen gik fint, og vi holdt nogle få pauser inden vi nåede frem, bl.a. var vi i Lidl hvor vi købte frokost. I Heide Park kom vi hurtigt i gennem trods kø, da vi havde sæsonpas til Legoland (samarbejde). Vi havde en dejlig dag i Heide Park, hvor vi fik prøvet en del ting, både sammen og hver for sig – lidt afhængig af om det kørte rundt eller op og ned. Det var varmt og solen skinnede hele dagen.

Vi spiste frokost og en tidlig aftensmad inden vi igen kørte videre mod overnatningsstedet, en lille gasthof, langt ude på landet – vi nåde frem lidt i 20, og blev vist op på værelset – eller 2 værelser med eget bad og toilet – lidt skævt og knagende, men meget pænt og rent. Det var temmelig lummert, men vi faldt dog alle i søvn.


Fredag d. 7. juli

Tidligt på natten lød sirenerne pludseligt – 4x, det var lidt ubehageligt ikke at vide hvad de betød, men efterfølgende fandt vi ud af at det var advarsel om dårligt vejr.

Vi stod tidligt op og spiste morgenmad på ”hotellet” inden vi kørte videre omkring kl. 8.

Pernille kørte de første par timer, mens Søren underholdt Kamilla på bagsædet og Mikkel nød udsigten fra forsædet. Efter vi havde tanket tog Søren over. Lige før frokost fandt vi en Lidl, og handlede inden vi kørte videre til en resteplads på motorvejen, hvor vi spiste. Det var temmelig varmt – 33 grader. Mens vi sad og spiste hørte vi en rumlen i det fjerne, så vi skyndte os at blive færdige, men trods det nåede et tordenvejr ind over os – det var dog meget lokalt – da vi kørte videre var det i strålende solskin.

Langt om længe nåede vi frem til campingpladsen som lå langt ude på landet. Vi havde lejet et telt (Bungalow). Der var et lille køkken og to små soverum – dog med rigtige senge. Det var tydeligt at det kun var to stjerne, og toiletforholdene var ikke de bedste. 4 toiletter, to var huller i jorden, et var stoppe og så var der et tilbage til hele pladsen.

Vi kørte til den nærmeste by og handlede ind til aftensmaden som Søren lavede over gasblus inde i teltet.

Varmen havde været oppe og passere de 35 grader, men i løbet af aftenen blev det ”behagelige” 26 grader.

Der var en lille legeplads kun få meter fra teltet hvor ungerne opholdt sig indtil de skulle i seng ’


Lørdag d. 8. juli

Vi vågnede tidligt, Pernille gik i bad og vi fik spist morgenmad (teltet var også udstyret med køleskab og fryser). Vi kørte relativt tidligt – i alt for god tid – troede vi!. Vi holdt ind og købte ind til frokost, inden vi fortsatte mod dagen første mindre ukategoriserede stigning i Tour de France.

En del af vejen fulgte vi den rute rytterne skulle køre af nogle timer senere, og blev meget overraskede over at se hvor mange mennesker der allerede stod og ventede. Og det blev ikke mindre skræmmende da vi pludselig havde to betjente med blå blik bag ved os – det var en del af løbet, at de kørte og holdt øje med om bilerne holdt korrekt – men vi var glade da de overhalede. Da vi kom til bjerget (nærmere bakken) kneb det med at finde en plads, men det lykkedes os ca. halvvejs op af stigningen, hvor vi lige kunne få presset bilen ind mellem en bjergvæg og vejen – og så var det bare at vente på om de næste betjente synes vi holdt tilstrækkeligt langt inde – heldigvis kom ingen og bad os om at flytte. Der kom en del biler efter os, men pludselig ændrede bilerne sig, og det blev tydeligt at vejen nu var lukket og det kun var Tour bilerne der måtte komme igennem – dem kom der til gengæld også rigtig mange af.

Efter nogle timer som blev fordrevet med at tegne med kridt på vejen, spise frokost og lege, kom karavanen endelig – her var det tydeligt at det var en stor fordel at være barn. Det var ikke småting der blev kastet til Mikkel og Kamilla. Efter karavanen var kørt forbi var der igen ventetid, men der skete så meget at tiden gik hurtigt, og pludselig var rytterne der og så var de væk igen.

Da alle rytterne var forbi fik vi pakket sammen, og valgte at køre op for at komme ned igen – det var en meget dårlig ide, så vi endte med at vende og køre ned igen. Efter et par omveje kom vi endelig afsted til vores næste stop. Vi skulle over nogle bjerge og Mikkel blev dårlig af både varmen og svingene, så da vi nåede til Geneve måtte han om foran mens Pernille satte sig om til Kamilla. Vi blev ledt ind gennem Geneve, hvilket var en meget dårlig ide, da hovedfærdselsåren gennem byen var spærret. Så efter en times kø og et par omveje, tog vi den lange vej udenom og ud på motorvejen.

Varmen var stadig kraftig – 32-35 grader. Langt om længe nåede vi til de 26 km. opstigning til hotellet. Det var hårnåle sving og op – op – op og ned igen. Heldigvis faldt temperaturen undervejs op, og det var rimeligt da vi nåede hotellet som lå i 1600 m. højde.

Vi fik tjekket ind, og fandt en butik 100 m. derfra – 15 min. før lukketid, hvilket var tydeligt ift. Mængden af varer på hylderne, men vi fandt lidt aftensmad, som var hurtigt at lave.

Efter en lang dag i bilen var det tid til at slappe af. Kamilla blev lagt, mens Søren og Mikkel gik en lille tur i omegnen.


Søndag d. 9. juli

Vi sov ganske udmærket. Lejligheden bestod af et mindre værelse med dobbeltseng, bad og toilet nederst, og endnu et værelse med to senge, toilet og separat bad, og en stue med sofaer, bord og stole samt et lille køkken. Fra stuen var der udgang til en balkon med udsigt over bjergene.

Vi havde planer om endnu en dag ved Tour de France, men efter gårsdagens oplevelser med logistisk helvede, samt en lang køretur valgte vi det fra.

Selve området var i flere niveauer, og på deres aftenstur havde Søren og Mikkel fundet en anden butik. Den gik vi ned og handlede i fra morgenstunden for at få lidt morgenmad. Da den kabellift der skulle fragte os op og ned ikke virkede måtte vi gå de 100 højdemeter – lidt hårdt, men også en god tur før morgenmaden.

Efter morgenmaden tog vi bilen for at køre ned i dalen for at handle til de næste par dagen – desværre var der et cykelløb, som spærrede noget af vejen, samtidig med at det det gik op for os at det var søndag. Vi fandt dog en lidt større butik halvvejs nede, hvor vi fik handlet til de kommende dage.

Tilbage igen, spiste vi frokost inden vi besluttede os for at gå en tur op i bjergene – det gik temmelig stejlt op, så Mikkel og Søren gik i forvejen. Netop som det begyndte at regne kom Pernille og Kamilla til et dejligt læ-sted mellem nogle træer, og efter nogen tid kom Søren og Mikkel også derned. Og så begyndte det at tordne. Det er temmelig fascinerende med tordenvejr i bjergene, men også lidt skræmmende når man står ude midt i det.

Det var dog hurtigt overstået og vi kunne begynde nedstigningen.

Nede på nederste niveau hvor vi boede var der en del børn aktiviteter og de var åbnet da vi kom ned igen. Mikkel prøvede en ting hvor man skulle køre i en stor badering og svæve ud i en stor luftpude – meget sjovt. Senere fandt vi træklatringen hvor Mikkel og Søren tog den store bane mens Kamilla tog den for de mindre børn. Og så i hoppeborg og tilbage til baderingen hvor Søren også fik en tur.

Alt i alt en dejlig eftermiddag.

Vel oppe i lejligheden igen lavede Pernille aftensmad mens Søren og børnene tog ned i svømmebassinet som også var en del af hotellet.

Efter maden slappede vi af efter den dejlig lang dag.


Mandag d. 10. juli

Vi stod op og spiste morgenmad. Pernille og Mikkel gik ned for at tilmelde ham bueskydning, men det var for sent.

Det regnede on off, så til slut måtte Pernille jage alle ud og gå en tur. Det var skønt og vi endte igen nede i aktivitetsområdet hvor ungerne ville prøve træklatringen igen, men de holdt middagspause. Så vi fik købt noget brød og gik op for at spise frokost og planlægge eftermiddagen.

Eftermiddagen startede i regnvejr nede ved træklatringen, hvor både Mikkel og Kamilla nød det. Herefter var vi blevet anbefalet Bumper Ball, hvor man fik en stor bold rundt om sig – det var hylende morsomt og både Søren og ungerne nød det. Herefter var det en tur i hoppebogsområdet, inden Mikkel og Søren gik ned for at køre med fjernstyrede biler. Pernille og Kamilla sluttede sig til dem, og vi gik alle op og fik en is inden vi tog tilbage til lejligheden.

Tilbage fik vi overtalt Søren til at gå en tur, mens vi 3 andre gik i svømmebassin (Pernille kiggede på). Herefter var det op og lave aftensmad så den var klar til Søren kom hjem. Lige inden han nåede hjem begyndte det at bumle i det fjerne. Søren nåede dog hjem inden det værste regnvejr kom – men tordenen og mørke skyer rumlede rundt det meste af aftenen. Det var et smukt og fascinerende syn.

Alle var trætte efter en lang og dejlig dag.


Tirsdag d. 11. juli

Dagen hvor Søren og Mikkel skulle op på toppen. Kamilla havde igen sovet dårligt om natten, så hun var kommet ned og Pernille sov på sofaen.

Mikkel og Søren gjorde sig klar og gik lidt i 9. Turen skulle tage ca. 5 h., og de kom op i 2400 m. – fra 1600 m. hvor vi boede. ….. SØREN SKRIV VIDERE:

Kamilla og Pernille hyggede i lejligheden, inden de gik ned for at få skrevet Mikkel op til bueskydning onsdag. Oppe i lejligheden gjorde de sig klar til at gå Mikkel og Søren i møde. Og endelig lidt over 11 var vi afsted. Vi gik op mens vi holdt mange pauser og snakkede og hyggede. Kamilla var mest interesseret i at der var lidt slik med i tasken. Det var en flot tur i meget grønt område. Kamilla blev træt, men Pernille havde besluttet at hun ville op til starten af en skilift i 1950 m. højde – og det lykkedes mens Kamilla legede lidt længere nede.

Søren ringede at nu var de klar til nedstigningen. Kamilla og Pernille valgte at gå lidt ned, og alle mødtes lidt før hotellet og fulgtes tilbage – med en meget træt dreng.

Efter lidt afslapning og frokost, gik vi ned i området igen, hvor der var tid til lidt leg, inden vi gik op og ned i svømmebassin. Oppe klædte vi om og gik ned for at spise på pizzeria – et meget lille af slagsen. Det var hyggeligt.

Vi fik handlet, og oppe i lejligheden igen hyggede vi inden det var tid til at komme i seng.

Onsdag d. 12. juli

Vi startede stille og roligt i lejligheden, Mikkel var til bueskydning, Søren og han gik tidligt, og Pernille og Kamilla fulgte efter. Det var et dejligt område, hvor Pernille og Kamilla hyggede indtil Mikkel var færdig med bueskydning. Vi gik hjem nedenom, hvor ungerne legede lidt inden vi tog tilbage til lejligheden for at spise frokost.

Efter frokost kørte vi op af vejen, hvor Søren havde fundet en lille sti som gik op til et udsigtspunkt. Vi gik af en meget naturskøn sti – noget oppe stoppede Mikkel og Pernille mens Søren og Kamilla fortsatte til toppen.

Da alle var nede igen kørte vi tilbage til lejligheden, gik ned i aktivitetsområdet og spillede minigolf, fik købt ind til aftensmaden, og mens Pernille pakkede og lavede mad, tog Søren børnene med ned i svømmebassinet.

Vi fik spist, og pakket, og så var det tid til sidste nat i Frankrig

 

Torsdag d. 13. juli

Vi stod tidligt op, fik pakket og gjort lejligheden ren. Vi var afsted kl. ca. 9.

Vi kørte først til Schweiz, det gik ret godt. Vi holdt pause i Bern, hvor vi gik en lang tur og fik en fantastisk sandwich hos Hollyfood. Der var også lige tid til en dessert inden vi kørte videre. Vi landede i en lille kø omkring Zurich, ellers gik det ganske fint gennem Schweiz. Da vi kørte ind i Østrig var det på landevej, da vi ikke havde fået købt motorvejsmærket – det var vi ikke de eneste der gjorde, og det tog noget ekstra tid at køre de 20 km.

Vi var inde for at købe lidt eftermiddagssnack, som vi spiste på den 1. rasteplads i Tyskland. Og så var det videre. Vi var endelig fremme omkring kl. 18.50. Det viste sig at lejligheden lå på en anden adresse, så vi skulle lige lidt tilbage. Endelig var vi installeret, og kørte hurtigt ud for at købe lidt mad.

Endelig havde vi fået spiste, og var klar til at slappe af og sove.

Det var en dejlig lejlighed, med et stort soveværelse til os alle 4, en stor stue/spisestue, samt en dejlig udestue og have.


Fredag d. 14. juli

Vi sov længe, stod op og hyggede inden vi lidt over 9 kørte ud for at handle og fortsatte mod Legoland – Tyskland. Vi var fremme lidt i halv 11, og kom hurtigt ind.

Vi havde en dejlig dag hvor vi fik prøvet en del, og ungerne fik leget på legeplads. Specielt kanoerne, havde vi svært ved at prøve – Vi nåede at stå i kø 4 gange da den konsekvent gik i stå når vi kom derhen (eller dvs. Pernille opgav!).

Vi kørte hjem, handlede og lavede mad derhjemme.

Det var tydeligt at mærke på børnene at de var ved at være trætte og mætte af oplevelser.


Lørdag d. 15. juli

Vi havde en stille og rolig morgen inden vi kørte mod Ulm.

I Ulm gik vi ind i katedralen, en meget smuk bygning både ude og inde. Mikkel og Søren gik helt op i tårnet – 768 trin – Det er verdens højeste kirketårn. I mens gik kamilla og Pernille ud for at shoppe.

Sammen igen gik vi ned til Donau, gik en tur langs vandet tilbage til bilen. Det var en utrolig smuk og spændende by.

Vi kørte tilbage til Burgau og slappede lidt af inden vi gik en tur i byen – det var en meget spændende by – eller ikke, der var intet åbent og hverken den store butik eller de små isboder tog Visa-kort. Vi fik købt en is, men valgt at køre ud og handle til aftensmaden i stedet for at spise ude.

Efter maden – og den chokoladepizza vi købt, kom Kamilla i seng, mens vi andre slappede af og pakkede.


Søndag d. 16. juli

Så var det tid til at vende næsen hjem - vi kørte tidligt fra Ulm, og havde et kort stop i SeaLife i Hannover inden vi fortsatte mod nord. Omkring Hamborg kunne vi se at det passede med at vi kørte gennem Kolding omkring aftensmad så vi overtalte mormor til at hente pizzaer. Efter at have spist disse forsatte vi mod Taastrup efter en dejlig sommerferie.