Kamilla-2017

Kamilla 2017

Januar, Februar og Marts

Kamilla var ved at blive lidt nemmere - der var stadig hysteriske anfald, og de var ikke mindre, men hun fik ikke noget ud af det.

Vi havde stadig ordningen med at mængden af fredagsslik afhang af hvordan hun gik i seng - i slutningen af perioden lykkedes det hende faktisk at få fuldt hus - men bestemt ikke hver gang.

Hun kunne lide at gå i skole, men kunne også godt være en lille primadonna som kunne køre det helt ud hvis der var noget hun ikke ville.

Hun begyndte at gå til karate og var meget stolt af sin nye Gi.

Hun begyndte også at køre selv i skole - ofte sammen med Mikkel. Og nogle enkelte gange kørte hun selv hjem.

April, maj og juni

Der var ikke de store ændringer i opførsel, hun kunne hele spektraet, fra uendelig glad til ekstrem sur.

Ordningen med at mængden af fredagsslik afhang af hvordan hun gik i seng var der stadig, men det blev det at gå i seng ikke bedre af.

Hun kunne lide at gå i skole, men var også helt klar til at komme i 1. klasse. .


Juli, august og september

Så stod sommerferien for døren. Hun var næsten en uge ved mormor inden vi tog på sommerferien - læs mere under ferie.

Efter vores sommerferie var der nogle uger inden skolen statede hvor hun var i SFO.

Endelig blev det 1. klasse, hun var ikke specielt glad for at gå i skole - der var for meget larm, men ellers trivedes hun.

Hun ville gerne gå til klatring men skulle være 7 år, så det blev gymnastik, karate og svømning (mor og fars krav)

Hun kunne være rigtig dejlig, men kunne også være en rigtig lille udspekuleret tøs, som gjorde hvad som helst for at få sin vilje.

Hun og Mikkel var til tider de beste venner, men kunne også ryge i totterne på hinanden, så det ikke var til at være i nærheden, og de var begge lige gode om det.

 

Oktober, November og December

Man skulle næsten tro at der var kommet en teenager i huset, puh hun var næsten konstant sur, specielt når hun ikke fik sin vilje, alle forslag gik generelt mod hendes vilje, men hun kunne også være meget sød og kærlig.

Hun blev mere og mere generet af larmen i skolen, og kunne være helt ulykkelig, men sekundet efter var det så fedt at gå i skole.

Hun havde tit ondt i maven - dog oftest når der var noget hun ikke gad, eller havde brug for opmærksomhed. Det var til tider svært at vide hvad der var rigtig og hvad der var prima-Donne nykker.

Specielt slemt blev det da hun fik skole iPad, den groede næsten fast på fingrene på hende, og der kom store restiktioner på hvor meget hun måtte have den - hvilket udløste kraftige reaktioner når hun ikke måtte.