Mikkel-2016

Mikkel 2016

Januar, Februar og Marts 2016

Januar startede stille og roligt. Mikkel var glad for at komme i skole igen efter juleferien, hans lærer blev ved med at udfordre ham - bl.a. med læsekontrakter, hvor han skulle give flødeboller hvis han ikke nåede de 700 sider han aftalte med læren - ellers skulle hun give chokoladekage :-) - hun kom til at give kage og måneden efter lød kontrakten på 1000 sider, dog uden flødeboller og chokoladekage.

Mikkel var generelt blevet mere rolig, og argumenterede i stedet for at blive flabet og næsvis, hvilket gav væstenlig færre konflikter. Han var stadig ikke glad for at hjælpe, men var rigtig glad for den faste maddag han fik - og han var rigtig god til det.

Perioden bød også på en tur til farmor, skiferie, en tur til mormor, og cruise.

I marts måtte vi desværre sige farvel til både morfar og Sofus. Mikkel havde stor forståelse for hvad der skulle ske, og var meget ulykkelig over at Sofus skulle aflives.

April, maj og juni 2016

Mikkel var stadig glad for at komme i skole, han var ikke så begejstret for at læse, til trods for en kontrakt på 1000 sider. Til gengæld var han vild med matematik, og alle de opgaver vi gav ham blev lavet - selv 9 kl. opgaver. desværre gik det ud over det sociale, vi opdagede pludseligt at han sjældent havde legeaftaler eller var i klub. Da vi snakkede med ham om det var han helt uforstående for han havde masser af venner i skolen. Vi fik dog aftalen at der var mindst en legeaftale om ugen, og det kom til at fungere rigtig godt.

Han var stadig ikke glad for at hjælpe, og vi var de værste forældre i verden hvis vi blot bad ham lægge hans ting på plads. Han kunne blive forfærdelig gal, og var både næsvis og flabet - nogen der sagde præ-teen. Kamilla og han kunne være rygende uvenner, og de viste lige hvor de skulle sætte ind mod den anden. Kamilla var direkte mens Mikkel var mere raffienret så han håbede vi ikke opdagede det. Det gav nogle store konflikter.

Han og Søren var ude og vandre på Kullen, hvilket var en dejlig tur. 


Juli, august og september 2016

Så startede sommerferien - og Mikkel tog på karatelejr, det var han meget begejstret for og ville gerne afsted igen næste år. Efter et par dage hjemme var det tid til ferie hos mormor - en rigtig dejlig ferie. Og endelig startede vores egen ferie, efter et par dage hjemme var det tid til at tage til Tyskland og Østrig. Det var en dejlig ferie, hvor Mikkel var specielt glad for klatring i trætoppe - se mere under ferie. August blev travl med skolestart, tur til farmor, jubilæum på Sørens arbejde, og fejring af fødselsdag sammen med to klassekammerater. Det blev til Lasergames og i Hakkemosen - en rigtig dejlig dag.

I slutningen af ferien glædede han sig dog meget til at starte i skole igen.

Han havde stadig tendens til at være fræk, men det blev nemmere at snakke med ham og der var lange gode perioder selvom han havde meget svært ved at tackle Kamilla når hun drillede.

Oktober, November og December 2016

Skolen var godt i gang og med karate og svømning og alle de andre ting han gerne ville nå, var der nok at se til. Vi var blevet opmærksomme på at han ikke længere brugte klubben, og ofte kom direkte hjem fra skole, så vi fik indført at min.en legeaftale om ugen. Heldigvis var det ikke noget problem for ham at finde nogle at være sammen med. Han kunne til tider være meget nørdet, men var stolt af det og respekteret for det i klassen.

Desværre kunne temperementet stadig koge over når Kamilla drillede. Samtidig kom der flere og flere pre teen episoder, hvor han var flabet og næsvis. Men der var heldigvis også mange gode stunder.

I skolen gik det rigtig godt. Han blev formand for det lille elevråd (1-5 kl.) hvilket han var meget stolt af.

Perioden bød både på efterårsferie i Jylland og på Rügen Kamillas fødselsdag, besøg af mormor, Mikkels egen fødselsdag - både for klassen og skiferievennerne. Derudover var der jul og flere arrangementer på skolen.