Mikkel-2017

MIKKEL 2017

Januar, Februarog marts 2017

Mikkel var inde i en periode hvor han blev mere og mere flabet - men hvor han også pludselig kunne bryde sammen i gråd, uden varsel - det kunne være over at skulle i bad, eller da han opdagede at det var et år siden Sofus døde. Andre tidspunkter kunne han være helt kold og ret næsvis. det var også i den periode han var meget bange for at vi skulle skilles - helt uden grund.

Han skulle kommentere alt - specielt med Kamilla hvilket førte til en del konflikter. Men han kunne også være den mest fantastiske storebror.

Han tænkte meget over tingene og det var muligt at få gode snakke med ham. Han ville gerne lære og var stolt af at være lidt af en nørd.

En ugentlig maddag blev indført, og det viste sig at han var rigtig god til at lave mad, også svære retter - bare vi tog os af løgene.

Der var nok at se til, ham og Søren var på en lille ekstra skiferie i Hafjell, inden vi alle 4 var sammen på skiferie.

April, Maj og Juni 2017

Mikkel var stadig meget flabet, og kunne tilmed også være meget ondskabsfuld overfor Kamilla (som dog heller ikke var nogen engel)

Det var både en god, men også lidt hård periode, specielt da han opdagede at to af hans yndlingslærer havde sagt op fra næste skoleår. Det tog nogen tid at komme over.

han var stadig meget glad for Karate, men svømning var han ved at være klar til at droppe.

Efter at have fået en rubix cube af mormor som havde ryddet op fik han pludselig en helt ny hobby. Og han var ret god til det.


Juli, August og September 2017

Endelig var sommerferien i gang, og dermed også karatelejr. Igen et stort hit. Direkte efter karatelejren blev han hentet og vi tog en overnatning ved mormor inden turen gik mod syd på sommerferie- den kan der læses meget mere om under ferie.

Efter vores sommerferie var han på besøg hos mormor inden skolen startede igen. Nu 6 klasse.

Generelt trivedes han rigtig godt, men var lidt ked af at hav mistet hans yndlingslærer - men tilpassede sig.

Der var ikke den store forbedring i Kamillas og hans forhold og de var begge lige gode om det. Det var dog tydeligt at mærke at der kom flere og flere pre-teen nykker.

Cubes blev en større og større del af hans liv, og han havde næsten altid en på sig.

Søren og Mikkel købte mountain bikes, og det blev til et par ture - trods megen regn.

 

Oktober, november og december 2017

Skolen var godt i gang, og det samme var forskellige aktiviteter, det var stadig karate, men han var også begyndt at gå til bueskydning. samtidig var han blevet næstformand i det store elevråd, og skulle med til bestyrelsesmøder - så der var nok at se til.

Cubes fyldte stadig meget, men vi holdt fast på at det sociale også skulle fylde meget.

Han trivedes, men blev mere og mere tween derhjemme. Det var dog muligt af og til at få en god snak med ham - men så følte Kamilla sig udenfor.

I efterårsferien var vi i badeland, og han og far var en hurtig tur på besøg hos farmor. Men gik den ene uge efter den anden.